Nyheden om at Christina og jeg har valgt at lukke galleriet i Ryesgade med udgangen af december 2009 er nu officiel.
Det skal understreges at det ikke skyldes manglende energi eller positiv interesse, men er af udelukkende økonomiske grunde.
Vi fortsætter med projekt ArtBox, der stadig vil være et kreativt sprudlende samarbejde. Vi er spændt på hvilke veje det vil føre os ud af og hvor det drejer hen. Projekt ArtBox vil fremover være “Her og der og andre steder”.
I november får galleri ArtBox besøg af: Lis Smidt, der vil udstille sine smukke farverige quiltede tæpper og værker. Derudover vil Lene Winthers fantasifulde skulpturer også kunne nydes.